Mange højskoler har i de seneste måneder lavet initiativer for at støtte Ukraine og ukrainske flygtninge. Hvad ser du det som udtryk for?

«Jeg tror, det skyldes, at rigtig mange unge mennesker er blevet berørt af krigen. For dem har krig i Europa ikke været noget, de troede, de skulle forholde sig til i deres egen tid. Mange har haft brug for en platform, hvor de kunne tale om krigen, og en mulighed for at handle. Derfor har krigen både rykket eleverne, højskolerne og os som højskolebevægelse.»

Hvordan har højskolernes initiativer udviklet sig i de seneste måneder?

«Min oplevelse er, at fokus har flyttet sig fra det kortsigtede, humanitære perspektiv til et spørgsmål om, hvad højskolerne meningsfyldt kan bidrage med på den længere bane. Snart står vi med tusindvis af ukrainske flygtninge i Danmark, som ikke kan vende tilbage til et normalt liv lige foreløbig. Derfor undersøger højskoler nu, om de kan optage ukrainske elever. Det er for at tilbyde dem et sted at bo, men også med tanke på, at de kan blive inspireret af højskolernes værdier og tage nogle af dem med hjem, når deres samfund skal bygges op igen.»

Hvad vil det kræve af højskolerne, hvis de skal kunne optage ukrainske elever?

«Det vil først og fremmest kræve noget finansiering, for vi må ikke tilbyde ophold gratis, og de ukrainere, som er flygtet fra hus og hjem, har ikke mulighed for at betale det hele. Vi ser lige nu på, om der kan oprettes en pulje i FFD, som kan være med til at dække omkostningerne.»

Kan krigen i Ukraine på sigt komme til at ændre noget ved højskolerne eller deres optag af internationale elever? 

«Jeg tror og håber, at krigen vil sætte fokus på, at vi som højskoler er forpligtet på at have et globalt udsyn, og at den vil få os til at overveje, hvad vi får ud af at have internationale elever på skolerne – og omvendt.

Vi vil gerne vise internationale elever de tanker, som højskolerne bygger på, og som kan give dem nye måder at anskue deres tilværelse og egen historie på. Samtidig skal de danske elever lære af dem. Det kan være, vi fremover bør optage flere elever fra verdens konfliktområder, da danske unge dermed får sat ansigt på kriser. Det er med til at virkeliggøre den verden, vi lever i.»
Er der noget, du har savnet ved højskolernes Ukraine-indsatser? 

«Hvis jeg skal være en smule kritisk, ærgrede det mig, at vi ikke hurtigere og i samlet flok reagerede på krigen. Grundtvigs Højskole sang uden for den russiske ambassade i København, men tænk, hvis vi som bevægelse havde samlet alle højskoleelever i Danmark til at protestere mod den uretfærdige situation. Det havde været kraftfuldt.»

Hvorfor skal højskoler overhovedet forholde sig til krigen i Ukraine?

«Højskolerne er et dannelsesprojekt, og derfor er det relevant, at vi markerer os med troen på fællesskab og forandringer. Det betyder ikke, at højskolerne skal levere alle svarene. Vi er lige så rådvilde som alle andre institutioner lige nu. Men vi forsøger at skabe nærvær, samvær og muligheder. Vi tror på, at alle mennesker kan gøre en forskel, hvis de vil.»

Af Mette Skov Hansen

Artikkelen har vært publisert i det danske magasinet Højskolebladet. Mette Skov Hansen er kommunikasjonakonsulent/journalist i FFD – dansk folkehøgskole.