Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Sør-Korea skårer svært godt på PISA-tester, men unge sør-koreanere trives dårlig. De har derfor tatt kontakt med de danske folkehøgskolene og har blitt inspirert av arbeidet som skjer der. Dette kunne Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, fortelle i sin tale til de norske folkehøgskoler da de feiret sitt 150 års jubileum på Hamar kulturhus 1. november.

Tale fra Danmark

Her kan du lese hele talen til Lisbeth Trinskjær:

Siden oprettelsen af de første folkehøjskoler i Norden i slutningen af 1800 tallet har der været en ubrudt tradition for samarbejde mellem de nordiske folkehøjskoler. Det første nordiske folkehøjskolemøde blev holdt i Danmark på Testrup Højskole helt tilbage i 1883.

Og selvom der er nuanceforskel på de nordiske folkehøjskolers virkefelt og organisatoriske form, er vi fælles om at arbejde engageret på et værdibaseret idegrundlag, med dybde, afklaring, forpligtende fællesskaber og dannelse som omdrejningspunkt. Grundtvig kaldte det “en dannelse og oplysning, der bliver enhvers egen sag – og sin egen belønning”. En dannelse, som altså har en værdi i sig selv.

Men folkeoplysningen er under pres i Europa i disse år. PISA målinger sætter takten, og mange regeringer refererer til den stigende globaliserede konkurrence og bekymring for, om vi kan opretholde den velfærd, der har kendetegnet vores lande. Og betydningen af “dannelse” prioriteres ned. Men hvad betyder denne dannelse og folkeoplysning for de velfærdsstater, vi så gerne vil bevare?

De nordiske folkehøjskolers anliggende er en dannelse, der altid har øje for både forundring og beundring; en dannelse, der ikke lukker sig om sig selv, men tillader spontanitet, fantasi og åbenhed, som vækker til engagement, ansvar og deltagelse – og som vedkender sig, at der ikke gives færdige svar på, hvordan vi skal leve livet selv og med hinanden, – og som giver hjertet noget at leve af.

Når verden tages for givet, når der ikke er plads til undren og spontanitet – så er ikke bare samvittigheden forsvundet, men også friheden.

Vi ved, at denne udfordring desværre ikke er ukendt her i Norge – netop i denne tid. Vi håber, med jer, at den norske regering vil beslutte at tænke langsigtet.

For Grundtvig, og for de fleste af os, er den enkelte højskoleelevs udbytte nok i sig selv. Men hvis vi alligevel ser på det, der kan måles og vejes, så giver det også mening på helt andre parametre.

Højskoleophold har en dokumenteret effekt på at få unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, tilbage i uddannelse – og det er dokumenteret, at markant færre unge falder fra deres uddannelser, hvis de har været på højskole. Højskole ER god samfundsøkonomi.

I Danmark fik vi for 2 år siden en henvendelse fra myndighederne i Syd-Korea. For selvom deres unge ligger helt i toppen af PISA målingerne, så trives deres ungdom så dårligt, at regeringen er presset til at handle. Siden da har vi udvekslet viden. Og Syd-Korea indfører nu et semesters fri uddannelse til alle unge fra 2016.

Det nordiske Folkehøjskoleråd gratulerer med de 150 år i stor taknemlighed for det fine samarbejde folkehøjskolerne har i Norden, i taknemlighed for gensidig inspiration og for den forskel, vi sammen gør for unge og for samfundsudviklingen i de nordiske lande.

Vi ønsker lykke til med de næste 150 års højskolearbejde. Vi er sikre på, at I her i Norge fortsat vil brænde engagerede for folkeoplysningen. Lykke til. Og tak for ordet.

Kunnskapsministeren hørte ikke talen

Vi sier takk for flott og inspirerende tale. Dessverre fikk ikke Kunnskapsministeren hørt hvordan de danske folkehøgskolene har inspirert Sør-Korea til å endre sin utdanningspolitikk. Da Lisbeth Trinskjær holdt sin tale hadde Torbjørn Røe Isaksen allerede forsvunnet fra feiringen. Heldigvis har han anledning til å lese den her