Hal Koch-prisen til Jens Stoltenberg

Vi
klipper fra Politiken:
Krogerup
Højskoles har her til aften tildelt højskolens demokratipris, Hal Koch-prisen,
til Norges statsminister, Jens Stoltenberg.
   Det er Stoltenbergs håndtering af Anders
Behring Breiviks terrorangreb i Oslo og massakren på Utøya 22. juli i Norge
sidste år, hvor 69 blev dræbt, der ligger til grund for valget af den norske
statsminister som prismodtager.
Jens
Stoltenberg insisterede på retsstaten og på, at demokratiets fjender skal
bekæmpes med samtale, dialog og rettergang, og blev dermed et eksempel for
andre lande – også for Danmark
, skriver
tidligere økonomiminister, den radikale Marianne Jelved i sin motivationstale
til Stoltenberg.
Ville svært
gerne have have været tilstede

Hal Koch var teolog og professor i kirkehistorie ved København Universitet,
ligesom han var fremtrædende politisk og kulturel debattør.
   Prisen uddeles en gang om året, og det sker for
at anerkende Hal Kochs markante betydning i demokratidebatten, og for at
anerkende mennesker eller organisationer og projekter, der i dag påtager sig et
særligt ansvar for demokratiets udvikling og vitalitet.

   Jens Stoltenberg selv var forhindret i at
komme og havde i stedet sendt sin højre hånd under hele Breivik-forløbet,
Ingvard Havnen, der nu også er blevet ambassadør i Danmark.  Han blev dog syg på dagen og derfor tog Kathrine
Biering fra det norske ambassaderåd imod prisen på vegne af Jens Stoltenberg.
Jeg
ved, at han svært gerne ville have været til stede
,
sagde Kathrine Biering.
 Modtagerne
af Hal Koch-prisen:

2005 Clement Kjærsgaard
2006 Svensk Indvandrerblad
2007 Liberalisterne
2008 Camp X
2009 Dansk og norsk PEN
2010
Professor Eva Smith
2011 Trampolinhuset
2012 Jens Stoltenberg, Norges Statsminister
Om Hal
Koch-prisen
Krogerup
Højskole har indstiftet Hal Koch Prisen med et blik tilbage og et blik på i dag
og fremad for at anerkende Hal Kochs markante betydning i demokratidebatten, og
for at anerkende mennesker eller organisationer og projekter, der i dag påtager
sig et særligt ansvar for demokratiets udvikling og vitalitet.
   Prisen er en initiativpris, der skal
bevidstgøre om at demokratiet ikke en
sejr som er vundet, men en kamp, som stadig går på,
som Hal Koch udtrykker
det i Hvad er demokrati? fra 1945.
Prisuddelingen skal således minde om, at det er konkrete menneskers initiativer
og engagement, der får demokratiet til at gro.
   For Hal Koch var demokrati mere end en
styreform med frie, tilbagevendende valg og et repræsentativt system. Det er samtalen (dialogen) og dens gensidige
forståelse og respekt, som er demokratiets væsen
, siger han, og fortsætter At de samtalende virkelig bestræber sig for
gennem samtalen at nå til en rigtigere og rimeligere forståelse af konfliktens
problem.